Privat

PrivatEnglish

Resonanshuset møder altid individet i øjenhøjde og sammensætter et forløb, der passer bedst muligt med de pågældende udfordringer individet oplever. Resonanshuset er et mangfoldigt hus, der både tilbyder samtaleterapi og kropsterapi. Vi mener, at kroppen ofte overses. Vi tror, at mennesket er en helhed af krop og sind, og det er vigtigt at opleve en balance mellem dem. Vi skaber trygge rammer i hjemlige omgivelser og er altid klar til at tage imod dig.

Tilgang:

Resonanshuset har en række forskellige tilgange til samtaleterapien. Vi arbejder tværfagligt i huset, så husets forskellige kompetencer bringes i spil. Det gælder både individuelle samtaler og parterapi. Til at styrke samtalen tilbyder huset at kombinere samtaleterapien med kropsterapi.

Behandling:

ACT (Acceptance and Commitment Therapy): ACT er en er veldokumenteret metode til håndtering af mange problemstillinger. ACT har fokus på vores tanker, følelser, opmærksomhed, værdier, identitet og vores adfærd. I ACT arbejder vi med begreberne accept, defusion og nærvær. Vi lærer at acceptere og give plads til følelser og være opmærksom på tanker uden at blive alt for involveret i dem. Vi lærer at være tilstede i nuet snarere end optaget af fortiden eller fremtiden og at finde ind til det, som giver vores tilværelse mening og lære at gøre det, som er vigtigt for os.

Et centralt element i ACT er at være accepterende og ikke dømmende overfor sig selv og omverdenen.

Systemisk/Narrativ terapi: Narrativ terapi stiller sig kritisk overfor eksisterende normer og sandheder i vores samfund, der kan være med til at begrænse vores handleevne. For at skabe forandring må vi se på, hvilke historier du fortæller om dig selv, som begrænser dig i dine drømme og håb. Vi vil introducere alternative fortællinger eller udvide dine oprindelige, og vi vil se på de fortællinger og værdier, som kan støtte dig i svære tider. Systemisk/narrativ terapi handler om, at vi betragter individet som en del af helhed, dvs. en del af en historie, med relationer og i et omgivende samfund. Vi arbejder derfor med vores relationer og hjælper med at finde nye livsbekræftende måder at forstå sig selv på og forholde sig til andre.

Kognitiv terapi: Kognitiv terapi er en terapiform, der fokuserer på, hvordan vores tænkning påvirker og hænger sammen med vores krop, følelser, og handlinger. Ved at blive bevidst om vores tanker, har vi mulighed for at ændre uhensigtsmæssige og negative tankemønstre, og derved opnå en ændring i vores følelser, krop og handlinger. I kognitiv terapi indgår ofte praktiske øvelser med det formål at udfordre de negative tanker i konkrete situationer og øve sig i at være i situationen.

Eksistentiel terapi: Eksistentiel terapi er en terapiform af mere filosofisk karakter, hvor vi i sammen med klienten hjælper med at finde et ståsted i forhold til livets store spørgsmål. Vi undersøger forbindelserne mellem dagligdagens oplevelser og de eksistentielle grundvilkår. Det kan være i forbindelse med akutte kriser, som fx dødsfald, overfald eller ulykker. Det kan også være i forhold til at forstå sammenhængen mellem handlingsmønstre i hverdagen og mere eksistentielle spørgsmål.

Dette kan hjælpe til at blive mere bevidst om, hvordan man lever sit liv, og om det er i overensstemmelse med ens værdier og antagelser. I eksistentiel terapi lærer man også at acceptere, anerkende og tage ved lære af følelser som angst, fortvivlelse og skyld.

Gruppeterapi:

Gruppen har til formål at tilvejebringe erkendelser, tilblivelse og udvikling for den enkelte i kraft af gruppens funktion. Når vi åbner os op sammen, skaber det mulighed for at være sig selv uden filter og derigennem møde erkendelser og klarhed, uden at det bliver ensomt.

Gruppen vil foregå med en styret form, hvor alle deltagere skal have tid til at være på. Der vil være et maksimum på 6 deltagere, for på den måde at skabe et trygt rum hvor der er tid til refleksion, genkendelse, anerkendelse og spejling. Gruppens refleksioner vil deslige blive rammesat af gruppelederen for at sikre en fast rutine og tryghed.

Tilgang:

Resonanshuset ønsker at kombinere samtaleterapien med kropsterapi. Vi kan ikke få styr på tankerne, hvis ikke vi også har kontakt på kroppen. Følelser sidder også i kroppen. Derfor kan afspænding og øget opmærksomhed på kroppen være gavnlig for individet.

Behandling:

Psykomotorisk terapi:
Gennem psykomotorisk terapi øges kropsbevidstheden, hvilket giver en muligheden for at få en bedre kontakt til kroppen. I behandlingen arbejdes der med at afbalancere nervesystemet og afspænde kroppen.

Manu-vision behandling
Arbejder med at forbinder krop og psyke. Gennem fysiske greb og åndedrætsarbejde åbnes der for følelsemæssige blokeringer, så de bliver tilgængelige for bevidstheden.
Yoga og mindfulness:
Gennem konstruktiv vejledning får individet nogle redskaber til kunne være i sin virkelighed og acceptere tingenes tilstand. Eksempelvis ved åndedrætsøvelser, meditation, yoga og mindfulness.

Bekymrer du dig meget og føler, at tingene kan gå helt galt, og undgår du måske visse situationer? Angst er en almindelig erfaring, som i en eller anden grad erfares af alle mennesker i løbet af deres liv. Men når angsten begynder at begrænse vores livsudfoldelse, bliver den et problem. Måske oplever du, at din krop pludseligt og tilsyneladende uden grund reagerer med svedeture, koldsved og svimmelhed, eller måske har du en overdreven angst for situationer, steder eller forestillinger. I så fald er det en god ide at søge professionel hjælp. Mange oplever igennem et forløb at lære angsten at kende og erfarer, at angsten ikke bare er en fjende, men at den har en vigtig besked til os, vi med fordel kan lytte til. Når vi lærer dette, bliver angsten gradvist omdannet fra et ubehageligt symptom til en mulighed for et mere positivt selvforhold.

Føler du dig trist og modløs? Har du tabt passion og lyst i livet, og skifter du måske mellem at flygte ind i en dårlig vane, og skammer dig over, at du ikke kan tage dig sammen? Depression er ofte et signal om, at vi har forsøgt at løse det samme problem på den samme måde for længe, og at det er på tide at tage et nyt perspektiv på livet. Måske har du befundet dig under for stort pres for længe, måske har du lige så stille givet køb på noget, der var vigtigt for dig, eller måske det er svære oplevelser fra fortiden, der presser sig på og kræver opmærksomhed. En depression viser sig ofte ved et forstyrret søvnmønster, dystre tanker og lavt selvværd. Mange bliver enten kede af det eller vrede og isolerer sig og begynder måske at drikke mere alkohol, ryge hash, spille computerspil, eller andet, der kan distrahere en fra svære tanker og følelser. Det er vigtigt at søge hjælp hurtigt og undgå at komme ind i en selvbekræftende spiral af negative tanker, følelser og adfærd.

De første tegn på, at du har været under for stort press for længe, er ofte anspændthed, hjertebanken, hoved og -mavepine, vrede, irritabilitet og dårlig søvn. Bliver stress mere alvorlig kan det gå ud over evnen til at huske. Det kan resultere i vredesudbrud og give uforklarlige smerter i kroppen og endda blødninger og sygdom. Mange bruger stimulanser til at koble fra, som yderligere kan blive et problem i sig selv i form af misbrug. Det er vigtigt at søge behandling, da stress kan udvikle sig til angst og depression, hvis der ikke tages hånd om det.

Stress kan være koblet til svære livssituationer såsom: En presset arbejdssituation, skilsmisse, sygdom i familien etc.

Oplever du at tanker og følelser omkring mad, krop og motion fylder så meget, at det går ud over dit arbejde, venner, familie eller kæreste? Ikke to spiseforstyrrelser er ens, da det er meget forskelligt, i hvilken grad man oplever at frustrationer over mad, kropsutilfredshed og motionsplaner fylder. Et typisk fællestræk ved spiseforstyrrelser er, at noget, som startede med en god plan om at “være sundere” eller “tabe sig”, har taget overhånd og medført komplikationer. Det kan være, man er begyndt at kaste op, have overspisninger eller får kommentarer fra andre om, at de er bekymrede for en.

Når man lider af en spiseforstyrrelse er der ofte også stress, depression og angst til stede. Det er blandt andet ofte det, som spiseforstyrrelsen “hjælper” med at håndtere gennem planer, kontrol eller overspisningsanfald.

Det er udfordrende at være i et parforhold, i det som mange beskriver som et præstationssamfund. Med store individuelle krav til selvudvikling, karriere, forældreidealer osv. er det ofte vanskeligt at opretholde den konstruktive kommunikation og det nære og kærlige bånd mellem en selv og ens partner. Mennesker udvikler sig i forskellige tempi, så det kan være svært, når man ikke “følges ad” i et parforhold. Det kan være gavnligt at forebygge store parforholdskriser og gennem parterapi udvikle konstruktiv kommunikation og et bæredygtigt fælles sprog.

Nogle parforhold er kommet så lang ind i en svær periode, at det kan være næsten umuligt at se klart. Valgene, omkring hvad der skal ske, er store og vanskelige og kan opleves måske nærmest umulige. I disse tilfælde kan det være hjælpsomt at få psykologisk støtte, som gennem fagligt strukturerede samtaler har til formål til at hjælpe parforholdets håndtering krisen.

Føler du dig tom og meningsforladt? Er du modløs og ideforladt? Er du i tvivl, om du skal skifte arbejde eller karriereretning? Er du i tvivl, om du vil have børn?

Mange store som små spørgsmål kan skabe en livskrise. En livskrise er ikke dårlig, men kan føles opslidende og ubehagelig. En livskrise handler for mange om at finde nye veje og handlinger i meningshorisonter og værdisæt, som måske har ændret sig langsomt i den forudgående tid for krisen. Vi oplever nogle gange, at vi må ændre vores livsanskuelser undervejs i livet, og dette medfører ofte nye valg og retninger. Det kan være nyttigt at få psykologisk hjælp til denne proces særligt for at tydeliggøre og forankre nye meningssammenhænge.

Sidder du med dit nye barn i armene, men kan som mor bare ikke rigtigt mærke kærligheden? Eller går du rastløs rundt som far og mærker uro omkring det nye familiemedlem og får en voldsom udlængsel og mærker utilstrækkelighed eller jalousi? Mange mødre og fædre oplever det som kaldes en fødselsreaktion. Det er et stort skifte i ens liv at blive forældre, og der er mange faktorer, der kan få indflydelse på, om man får en fødselsreaktion. Ens egen barndom og forhold til sine egne forældre disponerer for, om man udvikler en fødselsreaktion, men også graviditeten, et ubehageligt fødselsforløb og parforholdet har betydning for at udvikle en fødselsreaktion.

Det er rigtig vigtigt for tilknytningsprocessen at få taget hånd om sådan en situation, og i nogle tilfælde er det nødvendigt med assistance fra en psykolog.

Tænker du tit; det er som om, jeg hænger fast i en rolle i min familie, en rolle, som jeg slet ikke føler, jeg er eller kan lide? Eller er der vanskeligheder omkring skænderier eller uoverensstemmelser i familien?

Hver familie er unik og har sin måde at fungere på. Man kan se en familie som et system, der har brug for, at der er balance, og når der ikke er balance, så vil hvert medlem have en reaktion. Nogle reaktioner vil måske være små eller næsten usynlige, og andre reaktioner vil være mere larmende og voldsomme. Alle reaktionerne er vigtige informationer til at komme nærmere en balance igen. At være i familieterapi betyder, at man får mulighed for indgående at kende og forstå hinandens reaktioner. Man vil opleve at få spundet en fælles familie-identitetshistorie, således at man i familien fremover passer mere på hinanden i det daglige.

Føler du dig magtesløs og frustreret overfor dine børn? Oplever I som forældre at mangle redskaber og ideer til, hvordan I kan opdrage eller sætte rammer og grænser for jeres børn? Eller er du bange for, ikke at gøre det godt nok og videregive de sider af dig selv, du for alt i verden ikke vil give videre?

Disse former for følelser og tanker rammer alle forældre på et tidspunkt i livet. I mange tilfælde løser det sig selv, men i andre tilfælde er det godt og forebyggende at få psykologhjælp. Med fokus på og beskrivelser af de perioder, hvor forældreskabet har fungeret rigtig godt og gennem udvikling af psykologisk fleksibilitet og accept, er målet med samtalerne at nå frem til nye konstruktive veje for både børn og voksne i familien.

Når mennesker oplever situationer, der virker voldsomme, uforståelige og måske ligefrem skamfulde, kan de sætte sig fast i vores system, som både psykiske og kropslige reaktioner. Forskellige slags oplevelser kan overvælde os og være svære at gøre sig fri af. Det kan være et voldeligt overfald, en ulykke, længerevarende sygdom, alvorlige problemer i familien eller på arbejdspladsen. Fælles for de situationer, der kan udvikle sig til en traumereaktion, er ofte en form for voldsomhed kombineret med en følelse af magtesløshed, eller at have været tvunget til at give køb på sin integritet. Symptomer på traume kan blandt andet være søvnbesvær, irritabilitet og vrede, koncentrationsbesvær, tristhed, nervøsitet og hyperopmærksomhed. Nogle kan slet ikke huske, hvad der er sket, mens andre ikke kan ryste oplevelsen af sig og kredser om det i ubehagelige tanker og drømme. Tit er det også som om oplevelsen sidder i kroppen, eller kroppen er låst, og mange oplever især smerter og maveproblemer. Det er ofte særligt effektivt at kombinere kropsterapi og psykologsamtaler, når man skal arbejde sig ud af en traumatiserende oplevelse.